”Du skal bare...”, ” har du prøvet...?”, ”kunne du ikke...?”

Alt sammen gode råd og idéer. Vi vil så gerne hjælpe. Det er så svært, at nogen har det skidt. Især når det handler om vores nærmeste, når vi som forældre står med ulykkelige børn, eller når vores partner har det svært. I det hele taget er det for de fleste rigtig vanskeligt, når dem vi omgås har ondt i livet af den ene eller anden grund. Vi hiver værktøjskassen frem og roder rundt i den. Har vi dog ikke et eller andet, som kan hjælpe??

Når dem, vi holder af, har det svært, ja så lider vi med dem. Vi vil så gerne have dem ud af det, og vi kan næsten ikke selv holde det ud, hvorfor vi ofte begynder at rode i værktøjskassen.

Afmagtsfølelsen inde i os vokser og vokser, indtil den skriger: ”så gør dog noget”. Vi finder det ene værktøj frem efter det andet og kan hyppigt opleve at møde apatien, eller ligefrem afvisningen, hos den, vi gerne vil hjælpe. Afmagtsfølelsen bliver langsomt afløst af frustrationen, som skriger imod os: ”hvorfor tager de ikke imod det forbandede værktøj?”. Vi bliver måske ligefrem såret, i hvert fald undrende og forstår det ikke – ”tag det nu”. 

Og det er svært. Der er ikke noget værre end at have en hel værktøjskasse fuld af fine og gode værktøjer, som bare ligger der, funkler og venter på at blive brugt. Slet ikke, hvis vi tilbyder dem gang på gang, og den anden ikke tager imod dem. Så tænker vi måske, ”så må de også selv om det, så ønsker de måske slet ikke at få det bedre? Så kan jeg i hvert fald ikke hjælpe dem”. 

Jeg har problemer med min ryg. Det har jeg nu haft i 15-18 år. Jeg har set diverse behandlere og læger og gået til tonsvis af behandlinger. Jeg har trænet, løbet og cyklet. Noget er kronisk, men det meste er spændinger, spændinger, når jeg bliver presset, ked af det eller udfører hårdt fysisk arbejde uden at være varsom med min krop. Når ryggen gør ondt, kommer jeg til at tale om det, mit humør bliver dårligere og min lunte (meget) kortere. 

Hvad jeg ikke har fået af gode råd igennem tiden, når jeg har luftet min frustration og vist, hvordan jeg har lidt. Gode råd om behandlere, træning og øvelser, så jeg kunne få det bedre. Sjældent har jeg fulgt dem. Og hvordan kan det nu være🤔.

Man skulle tro, at det var mit højeste ønske at få det bedre i min ryg og derved en bedre livskvalitet i det hele taget. Men det, som er essensen her, det er, at jeg faktisk ikke spørger om hjælp og gode råd. Jeg efterspørger ikke værktøjskassen, uanset hvor fin den så er. 

Men hvad er det så jeg gør? Jeg brokker mig, får mine aggressioner, min håbløshed og tristhed ud, samtidig med et håb om at blive lyttet til, at opnå forståelse og omsorg i forhold til, hvor træls det må være at have ondt i ryggen.

Jeg vil slet ikke have et forslag til en ny behandler eller en øvelse, jeg lige kan lave. Jeg vil bare have noget omsorg, føle mig set, forstået. Så kan det være – bagefter – måske længe efter, at jeg gerne vil have forslaget, at jeg så spørger om hjælp, men det kan også være, at jeg aldrig gør. For i bund og grund var det måske nok bare at blive set.

På det område er jeg bestemt ikke unik. Jeg møder det stort set hver eneste gang hos mine klienter. Behovet for at blive hørt, set med det, som de nu kommer med. Oplevelsen af forståelse eller forsøget herpå, én at bære smerten med, mærke følelserne sammen med.

Først herefter vil det som regel være muligt at begynde at hive værktøjskassen frem – og ja jeg er også glad for min værktøjskasse – finde nuancerne, sammenhængene, forskellene og komme et nyt og forhåbentlig bedre sted hen sammen med klienten. Det er nemlig sådan, at vi skal ankomme, før vi kan tage afsted.

Det er så vigtigt at huske, at vi ikke har ansvaret for at løse andres lidelser. Når vi mærker det, så kan vi meget nemmere smække værktøjskassen i, stille os til rådighed med en skulder og et øre og lytte – virkelig lytte, og sammen med den anden mærke, hvad der er på spil. Måske er vi så så heldige at blive spurgt om et råd, og så får vi lov at vise alle de fine værktøjer, vi har i værktøjskassen. Eller endnu bedre: Måske den, vi gerne vil hjælpe, finder værktøjerne selv❣️

❤️...