Lille t og store T

- og hvorfor sammenligninger ikke virker

Lille t og store T står for små og store traumer.

De fleste ved nok, at en opvækst med vold og overgreb kan give store traumer, som kan have mere eller mindre voldsomme efterslæb igennem livet for barnet, som gennemlevede det.

Når vi tænker på omsorgssvigt, er det ofte også noget, vi knytter sammen med familier med vold og overgreb, med alkoholisme og psykisk sygdom, med personlighedsforstyrrelser og fysiske forsømmelser, som manglende madpakker, tøj der ikke matcher i størrelse eller til årstid, forsømmelser i forhold til tandbørstning, tandlægebesøg, hygiejne, dårlig ernæring, hvor vi forstår, at det kan give langvarige sår på sjælen.

Ofte har jeg klienter i min stol, som siger, at de har haft en god barndom, at de ikke manglede noget, og at de var ikke udsat for omsorgssvigt.

Der er det tit med ovenstående i tankerne. Og heldigvis for det. Men det er ikke at sige, at der ikke kan have været svigt, at der ikke kan have været mangler, som har sat sig som små, mellem eller store traumer. Traumer, der kan følge med igennem livet, være triggerpunkter igen og igen i relationer med andre mennesker og i relation til os selv og måden vi håndterer os på.

Det kan være traumatisk, når opmærksomheden trækkes væk fra barnet eller forsvinder, fx når der kommer søskende, hvis der er fysisk sygdom eller psykiske lidelser i familien, at der dødsfald og sorg, at der er uvenskab og konflikter imellem familiemedlemmer. Det kan være ved fysisk fravær af forældre ved skilsmisse, ved meget arbejde og rejser, ved arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed, ved manglende følelsesmæssig kontakt, eller vanskelighed ved at håndtere følelser og følelsesmæssige udsving. Ved facadeopretholdelse – det hele ser pænt ud uden på, men bag lukkede døre..

Forældres egen bagage, der trods stor trang til at gøre noget andet, alligevel går igen, måske i nye former.

 Konflikter og uhensigtsmæssig adfærd fejes ind under gulvtæppet, som om det aldrig skete, fremfor at blive talt om og været sammen om, hvad end det er.

Jeg kunne blive ved, men dette blot for at fastslå, at traumer kan være så mange ting.

Det sker ikke så sjældent, at jeg sidder med et menneske foran mig, som siger, at de i dag i deres liv har alt, hvad der skal til for at skabe et godt liv. Rammen, de ydre parametre er lige som de skal være, en partner, børn, et job, hus, have og bil, godt helbred, men alligevel har de det ikke godt på de indre linjer, hvilket nærmest bliver en skamfuld tilståelse.

”har jeg overhoved ret til at have det dårligt, hvorfor kan jeg ikke bare være glad? Nu må jeg også tage mig sammen, jeg har det jo godt, der er nok andre, der har mere brug for at være her, end mig, jeg spilder nok din tid”.

De kan være bange for, at de tager tiden fra andre, som har det meget værre end dem, andre, som har oplevet ”reelle svigt” eller har ”reelle problemer”.   

 Det er så vigtigt at sige, at sammenligning ikke virker her, fordi andre er vokset op med vold og jeg ikke er det, eller fordi jeg har et pænt hjem, familie og det hele, så er det ikke lig med, at jeg nødvendigvis har det godt indeni.

Jeg har ALDRIG siddet med et menneske overfor mig, som ikke havde grund til at sidde der og som ikke fortjente at være der og blive taget alvorligt og hjulpet omsorgsfuldt videre.

 Ingen går i terapi bare for sjov, der er ALTID en grund, og den er ALTID reel!

Og det er uanset, hvor fin rammen så ellers ser ud, hvor godt et helbred vi har, hvor stort et netværk, hvor stabil en økonomi, hvor mange materielle goder osv. Hvis vi kan slippe sammenligningen og forstå det, så kan det samtidig give rum til at mærke taknemmelighed over, at vi midt i det svære indeni ikke også skal slås med svære ydre omstændigheder og så kan vi tage vare på det, som trænger til vores opmærksomhed.

Kærligst Nina

♥️