Den anden dag blev jeg spurgt af en klient, om jeg selv fik gjort rare ting for mig selv - selvomsorg, som jeg anbefalede til andre. Det er både et relevant og vigtigt spørgsmål!
De af jer, som følger mig på Instagram, har måske set flere billeder, som gerne skulle indikere nogle af de ting, som er gode for mig, hvor især naturen spiller en vigtig rolle. Instagram fungerer for mig lidt som en miniblog med indblik i min hverdag, mit arbejdsliv og mine faglige og menneskelige værdier.
I slut marts, lagde jeg et opslag op på Instagram, hvor jeg” lægger solen i seng” og reflekterer over mit arbejdsliv og egne følelsesmæssige udsving. Marts måned blev nemlig starten på endnu et nyt kapitel i mit arbejdsliv som selvstændig psykolog.
2018 har været et vildt spændende arbejdsår for mig, jeg har fået mulighed for at starte og udvikle min egen klinik, jeg har fået mange rigtig skønne, skrøbelige, søde klienter indenfor mine døre, samtidig med, at jeg i min privatansættelse fortsat har mødt tilsvarende klienter, men hele tiden er gået ned i tid. Netop som jeg troede, at jeg havde lagt planen for 2019, at roen i form af forudsigelighed og genkendelighed var foran mig, blev jeg ringet op en mandag midt i januar.
Ud af det blå blev jeg inviteret til en samtale hos to spændende kvinder fra en praksis i Roskilde. De ønskede en ny samarbejdspartner nogle dage om ugen til deres klinik. Sådan blev min plan om 2019 pludselig en helt anden og pr. 1/3-2019 havde jeg opsagt min private ansættelse og blev 100% selvstændig praktiserende psykolog. Angstprovokerende, udfordrende og spændende på en gang.
Det betyder, at jeg nu laver terapi i både Værløse og Roskilde. I Roskilde har jeg fået kollegaer, som jeg ved, jeg kan lære en masse af, og som muliggør kollegialt fællesskab og sammenhold, samtidig med at jeg kan tilbringe dage i min egen praksis hjemme stadigvæk.
Jeg fik dog kun lige kastet mig ud i det her nye samarbejde for blot at kunne konkludere, at jeg (igen) havde taget munden for fuld, at det var for meget, for hurtigt. Det har krævet nogle søvnløse timer af en del nætter de sidste uger, at jeg har haft lettere til tårer eller følt irritation, følt mig ukoncentreret og glemt, hvad jeg skulle, mærket indre uro og udmattelse og brugt meget tid på kalendergymnastik. Jeg havde inden opstart simpelthen glemt, hvor hårdt det var at starte nyt et nyt sted med nye rutiner også selvom terapiarbejdet er det samme i Roskilde som i Værløse. Derfor har bloggen desværre også ligget stille i lang tid, hvilket ellers er noget af det, som er en rar ting for mig at fordybe mig i.
Her knap to måneder efter opstart i Roskilde og flere forventningsafstemninger, ser det ud til, at jeg kan trække vejret lidt igen og se mig selv i det, jeg er landet i. Det får mig til igen at have behov for at udtrykke mig, atter at have noget på hjerte, i dag om min selvstændige rejse – en status, et pip, fordi jeg har været stille lidt for længe. Jeg håber, at jeg snart får tid til at skrive igen og at I som altid vil tage godt imod det. Næste gang måske om børn og familieliv, om parforhold, om selvværd, om følelser og livet eller noget helt andet.
Tak fordi I læste med ❣️
♥️