Om at være flyvefærdig...

Når ferien har banket på, så kan jeg godt reflektere lidt over tiden, som er gået, både siden denne blog har taget form, men mest siden min virksomhed blev sat i søen. 

På min hjemmeside står der selvstændig virksomhed januar 2018, men egentlig er virkeligheden nok en anden. Måske tog den allerede form, da jeg selv så en psykolog første gang tilbage i 1997. Et tidspunkt, hvor mine vinger i den grad var blevet stækket så meget, at jeg følte, at jeg ikke længere kunne flyve.

Jeg husker præcis, hvordan jeg kom til hendes private hjem, hvor hun også havde sin praksis, som jeg har i dag. Den måde hun tog mig ind og lyttede, hvordan det ændrede mit perspektiv på mit eget liv og den situation, jeg stod i den gang, og hvordan jeg blev klar til at flyve videre på egen hånd med stærkere vinger. 

En klient sagde på et tidspunkt til mig, ”når jeg kommer herind, er det som om, at du er min voksne, som guider mig den rigtige vej!”. 

Forleden afsluttede klienten og jeg forløbet, som havde løbet over et halvt år, og klienten sagde, ”jeg er voksen igen nu og klar til selv at stå på egne ben”. Det rørte mig dybt. At få lov at få så særlig en betydning for en tid for til sidst at blive undværlig.  

Selvom klienten var i midt 40erne (og derved ældre end jeg er i dag) og jeg den gang kun 20 år, da jeg så en psykolog, så var det fuldstændig genkendeligt, at vi ind imellem har brug for, at nogen andre kan være den 'voksne', være med til at perspektivere, hvor vi er, midt i vores voksne liv, hvor vi selv har ansvar for alting. Det er så vigtigt at huske, at vi ikke behøver at løfte alt alene, hjælpen er derude.

Jeg har vidst, at jeg ville være psykolog, siden jeg var 15 år gammel. Hvad der præcis bragte mig den viden, kan jeg nok ikke helt sætte en finger på - det har ikke kun været én ting. Jeg er dog ikke i tvivl om, at mit eget forløb ved en psykolog 5 år senere gjorde det klart, at jeg skulle være dén type psykolog en dag og jeg tror, at tanken og forestillingen om min egen praksis allerede den gang begyndte at tage form.  

At sidde i psykologstolen udvider konstant min verden. Jeg føler en kæmpe ydmyghed over de alle mennesker, som deler deres livshistorie med mig, ung som gammel, mand som kvinde, pige som dreng. Igen og igen oplever jeg at få lov til at være en del af det mod, det kræver at turde vise sårbarhed, være i følelserne, vise vrede, lade tårerne trille og mærke smerten i kroppen og sindet. 

At starte min egen virksomhed op igen her i 2018 efter en pause fra at være selvstændig på 7 år, har været rigtig fantastisk. Jeg har lært meget om at lave en hjemmeside, om google og SEO-optimering (hvordan man kommer op ad i søgefeltet på google – ja den er god nok, jeg er på side 1, når der søges på psykolog i Værløse, tak til alle jer der læser med her, som er med til at muliggøre dette), om den 'skønne' persondataforordning, om at skrive en blog, om regnskab, visitkort og logo. 

Undervejs har jeg haft nogle søde og skønne kræfter på sidelinjen, som har hjulpet mig i denne spændende og udfordrende proces. Tak for jer. Tak til alle mine klienter, som har givet mig noget at rive i fra første færd og som konstant udfordrer mig og husker mig på aldrig at holde op med at være nysgerrig og stille spørgsmål, at ikke to skæbner og livshistorier er ens. Uden jer ville mine vinger slet ikke være så stærke❤️.

Rigtig god sommer derude – jeg glæder mig til vi ses til august❣️.

❤️