Tredje arbejdsuge netop startet efter fire fantastiske ugers ferie. Jeg har noget at lave, men ikke forfærdelig travlt, og dog. Jeg føler mig vældig træt, og kroppen siger bare: ”sov videre”, når vækkeuret ringer om morgenen.
Hvad er det med det der efter-ferie-noget. Fire ugers ferie, jeg burde være opladet og fuld af energi, jeg har virkelig slappet af, og haft kvalitetstid med min familie og hovedparten af tiden nærmest glemt mit arbejde. Troede første uge efter ferien ville være den værste, men trætheden er endnu større i anden uge. Når jeg brokker mig (og det gør jeg faktisk ikke særlig tit, synes jeg), så hører jeg at tredje uge er bedre eller at det tager 3-4 uger at blive klar igen og nu er jeg kommet til første dag i tredje uge.
Men hvad er det, som vi skal være klar til igen?
Trædemøllen, hamsterhjulet, leverpostejen (hvorfor er leverpostejen egentlig så udskældt, det smager jo godt, måske på grund af farven?), ja hverdagen, – kært barn har mange navne – som melder sin ankomst hårdt og ubønhørligt.
Egentlig så elsker jeg jo min hverdag, som den er nu og alligevel er jeg træt. Jeg mærker det også hos klienterne, som måske lige har kæmpet sig hen til ferien med forestillingen om, at de lige klarede den, for blot (igen?!) at konstatere, at en ferie jo ikke kan fikse alt det, der gjorde, at de trængte til ferie i første omgang. Slet ikke, hvis ferien faldt lige før en ellers måske nødvendig sygemelding pga. stress.
Selve ferien i sig selv byder jo også ofte på muligheden for at komme helt ned i gear, og kan så tydeliggøre, at gearet måske var højere, end hvad rimeligt var, inden ferien. Det er et fokusområde, som har fået sin helt egen term – post-ferie stress.
Min anden arbejdsuge efter ferien har budt på en jobsamtale, supplerende arbejde i form af undervisning i psykologi, som jeg egentlig gerne vil lave noget mere af i mit virke som psykolog. Samtalen gik fint – en ud af tre til samtale og mange ansøgere. Efter samtalen måtte jeg dog konstatere, at jeg (endnu en gang) havde taget munden for fuld. Jeg er jo lige landet her i den selvstændige verden, og det går faktisk rimelig godt. Så inden jeg fik svar på, om det var mig, de ville have til undervisningsstillingen (øv det vil man egentlig altid gerne vide), ja så sagde jeg selv nej tak. Jeg besluttede mig for at ”Stå fast” og ”Gå glip” efter den gode Svend Brinkmanns (psykologiprofessor på Aarhus Universitet og forfatter af tidens populære bøger ”Stå fast”, ”Ståsteder” og ”Gå glip”) forskrifter, og det føltes helt rigtigt i den her situation.
Min trædemølle, er helt min egen og ingen fortæller mig, hvad jeg skal – næsten ingen i hvert fald, de fleste af pindene har jeg selv sat i min trædemølle. Ingen leder, der kigger mig over skulderen, korrigerer, bestemmer, tilråder eller guider.
Det er en fantastisk følelse, men det giver mig til tider også en fornemmelse af, at det bare er noget, jeg leger. Så ser jeg mig selv udefra, gå og journalisere mine journaler, åbne og lukke min klinik, byde velkommen og sige farvel. Så får jeg en følelse af at lade som om, at lige om lidt er der nogen, som siger, at det her er slet ikke rigtigt, nu er det slut med at lege, tilbage på arbejde med dig.
Måske begrebet ”fake it till you make it”, også er lidt på spil her. Jeg har flere klienter, som kan have samme oplevelse i deres arbejde, en oplevelse af at være tildelt kompetencer, som de selv kan blive i tvivl om, at de reelt besidder. De kan have følelsen af, at de lader som om, og at de kan blive opdaget når som helst. Underliggende er måske angsten for, om det nu er godt nok.
Angsten som gør, at vi tit lige yder dét ekstra.
I den forbindelse kan den angst være en hjælper, som gør, at vi opnår flere at de mål, vi sætter os i livet. Dén kan dog samtidig være en hæmsko for, at vi sørger for at få plads og tid til os selv, til den ekstra ro til at opbygge energi. I stedet kan angsten for om det nu er godt nok blive noget mere og mere ekstra vi må gøre, hvilket jeg ser fx i sammenhæng med stress. Her kan godt nok være blevet afløst af en følelse af at skulle levere det perfekte, for at det er godt nok i vores egen optik.
Vi kan komme langt ved at huske, at ofte er godt nok som langt fra er perfekt, men netop - godt nok❣️
Med ønske om en god arbejdsuge derude i trædemøllen og en tredje uge efter ferie til mig, hvor jeg forhåbentlig begynder at mærke energien igen og ellers husker at tage den med ro♥️