Det her blogindlæg handler om, når Hr. Burde burde gå sin vej
Ja så nåede vi det med hr. Burde. Han og jeg bliver desværre aldrig færdige med hinanden og selv, når jeg tror, at vi er kvit, ja så dukker han op igen.
Jeg møder ham også tit i min praksis. Jeg tror faktisk, at jeg hilser på ham i hver eneste session, jeg har. Han kan være der klart og tydeligt og andre gange, lige når man tror, at i dag kommer han ikke, ja så kommer han snigende langs væggen og gør sig tydelig for mig og den anden.
Men hvem er så Hr. Burde?
Hr. Burde er ham, som siger, “jeg burde løbe en tur nu. Jeg burde ikke spise den her kage. Jeg burde støvsuge, fordi svigermor kommer eller andre gæster for den sags skyld. Jeg burde lige blive en time ekstra på arbejdet. Jeg burde sove nu i stedet for at ligge her i mørket og skrive blogindlæg i noterne på mobilen. Jeg burde i det hele taget lade være med at have mobilen med i soveværelset, blå skærm er ikke godt for mig, når jeg skal sove. Jeg burde være en bedre mor og aldrig råbe ad mine børn. Jeg burde gøre noget mere for verden, fx indføre kødløse dage eller bare blive vegetar”.
Men hvad nu hvis, jeg bliver inspireret til at skrive, når mit hoved rammer puden og jeg så ligger der og taster i noter på mobilen for at skrive videre siden hen, og hvad nu hvis jeg bare elsker kød, hvad så? Hvad hvis jeg er ligeglad med, om der er støvsuget? (det er jeg så ikke ligeglad med, bare spørg min mand, men det er altså ikke for min svigermors skyld). Hvad hvis jeg bare har brug for en pause, eller at min krop fortæller mig, at den har mere brug for en burger og en sofa end en tur på landevejen med tungen ud af halsen..?
Hr. Burde er vel en eller anden version af vores samvittighed. Han er indlært og vigtig for vores sociale færden. Han er med til at fastholde, hvad vi mener, der er rigtigt og hvad der er forkert. Han er ligeledes med til at sikre, at vi klarer os godt og får nået de mål, som vi sætter os. Han får os sparket ud af døren afsted på den der løbetur, eller afsted på arbejde, når vi ligger under dynen og bare hellere vil blive hjemme.
Hr. Burde er faktisk lidt af en engel😇. Nogle gange en lidt for hellig engel, fx når vi aldrig må spise det stykke kage, eller tage de chips med et lækkert glas vin til.
Når Hr. Burde får lidt for travlt med at pudse sin glorie og spejle sig i den, ja så er det, at hornene kan vokse frem og han bliver lidt af en djævel😈. Når det sker, er det, at Hr. Burde burde gå sin vej.
Her skal selvomsorgen helst træde i stedet, selvomsorgen som jeg har skrevet om i mit forrige blogindlæg. Nogle gange så skal vi spise det stykke kage og vælge sofaen frem for løbeturen på landevejen, lade krummer på gulvet være krummer og gå ud og nyde solen i stedet – fordi det er det, som der er bedst for os! Og det uden at Hr. Burde burde stikke djævlefjæset frem og stikke til os med sin greb😈.
Rigtig tit så oplever jeg, at de klienter, som kommer hos mig, helt har glemt at stille spørgsmålstegn ved Hr. Burdes anvisninger. ”Jeg burde virkelig ikke spise den kage". "Jeg burde tage på arbejde". "Jeg burde levere/yde mere" Og så er det, at greben kommer og stikker til os; ”jeg burde ikke være så svag”. ”Jeg burde være glad”. ”Jeg burde bare tage mig sammen”.
Fra, at Hr. Burde er en, som hjælper os med at opnå et mål, så er han blevet en, som lige så langsomt piller os ned og gør, at vi får det mere og mere skidt.
Så skidt, at vi risikerer at miste troen på os selv og på det, som vi fortjener. Så skidt, at vi kan føle, at vi næsten ikke længere er noget værd. Det er her, at vi kan have stor glæde af at efterprøve det, som Hr. Burde siger. Har han nu også ret, er der gråtoner eller er der undtagelser? For nogen så kan det efterprøves hos veninden, kammeraten eller mor og far. Igen for andre, så bliver det netop blot en forstærkning af de prik vi mærker fra greben. Hvis ikke netværket kan være til hjælp, så er det, at psykologen kan være et alternativ, en hjælp inden greben borer sine spidser ind i huden.
Held og lykke derude med Hr. Burde, mon I kender ham, mon I har lært at balancere mellem englen og djævlen i ham 😇😈 - jeg selv arbejder i hvert fald kontinuerligt herpå både for mig selv og med mine klienter.
❤️